Handelsbetingelser

Købsbetingelser gældende på Klockia.dk.

Klockia / Gotlands Ur AB

Organisationsnummer: SE556647917501

Adresse: Hästgatan 24, 621 56 Visby | Sweden

Telefon: +45 89 88 52 98

E-mail: info@klockia.dk

1. Afgivelse af ordrer

Når du afgiver en ordre via vores hjemmeside, er det ikke en juridisk bindende aftale. Klockia har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt eller lignende situationer. Vi sender først en bindende ordrebekræftelse/faktura til dig, når vi har afsendt de varer, du har bestilt.

Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail med en oversigt over de varer, du har bestilt. Denne e-mail fungerer som en elektronisk kvittering for modtagelsen af din ordre. Vær opmærksom på, at det automatiske svar ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse.

Aftalen mellem dig og Klockia er først bindende, når du modtager en e-mail fra os, som bekræfter, at varen er afsendt. Vi trækker ikke penge på din konto, før du har modtaget denne bekræftelse, og varen er afsendt.

2. Priser

Hos Klockia er alle priser i DKK (danske kroner) og angivet inkl. moms og afgifter.

3. Betaling 

For at sørge for en sikker håndtering af betalinger samarbejder vi med Billwerk. Betaling til Klockia.dk kan ske ved brug af følgende betalingsmidler: Visa/Dankort, MasterCard, MobilePay, Google Pay, Apple Pay, Klarna, ViaBill, Anyday, bankoverførsel og gavekort.

Hvis du betaler med et internationalt betalingskort, såsom Visa eller MasterCard, vil beløbet blive reserveret på din konto i overensstemmelse med kortets vilkår, indtil vi gennemfører eller afviser betalingen. Ved betaling med Dankort reserveres der ikke et beløb.

Bemærk, at hvis du anvender MobilePay, afhænger reservationen af betalingen af det betalingskort, der er tilknyttet appen.

3.1 Gavekort

Hvis du har et gyldigt gavekort fra Klockia.dk, kan du bruge dette som betalingsmiddel ved at indtaste den unikke kode i checkout. Gavekort til www.klockia.dk er gyldige i 2 år fra udstedelsesdatoen. Du har derudover ret til at få gavekortet udbetalt i gavekortets løbetid + 12 måneder.

4. Levering

Vi tilbyder følgende leveringsformer:

  • PostNord - Levering til pakkeshop eller privatadresse

Prisen for en standardlevering er 39 kr. (PostNord - Levering til pakkeshop). Andre leveringsmetoder kan være dyrere.

Den forventede leveringstid for din bestilling vises, når du vælger leveringsmetode under checkout-forløbet. Den angivne leveringstid er vejledende og kan derfor variere.

4.2 Ansvar for levering

Klockia er ansvarlig for din ordre indtil leveringstidspunktet. Leveringstidspunktet defineres som det øjeblik, du modtager pakken ved afhentning i en pakkeshop.

Bemærk, at hvis du har givet leveringsfirmaet tilladelse til at aflevere pakken foran din dør i tilfælde af dit fravær, anses pakken for leveret, så snart den er afleveret. Leveringstidspunktet er dermed, når pakken er afleveret, og du som køber bærer ansvaret for pakken fra dette tidspunkt, hvis du har givet sådan en tilladelse.

4.3 Uafhentede pakker

Det er dit ansvar at modtage eller hente din pakke i overensstemmelse med de instrukser, du modtager i forbindelse med levering. Pakker, som ikke er afhentet inden den dato, der er anført i leveringsmeddelelsen, vil blive returneret til vores lager.

Når vi får en uafhentet pakke retur, opbevarer vi denne, indtil vi bliver gjort opmærksom på, om du vil have pakken fremsendt igen, eller om du ønsker at fortryde dit køb.

Vi opkræver de reelle omkostninger, der er forbundet med, at pakken kommer retur til os. Ønsker du ny levering, kan dette ske mod betaling for et nyt pakkelabel.

5. Reklamationsret

Du bedes oprette en reklamationssag via vores reklamationsportal.

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Afhængig af situationen kan du få varen repareret, ombyttet, få pengene retur eller et prisafslag. Reklamationsretten gælder ikke for fejl eller skader forårsaget af forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere "inden for rimelig tid" efter at have opdaget manglen eller fejlen. Når opretter en reklamation gennem reklamationsportalen, får du tilsendt en gratis pakkelabel.

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes til:
Klockia / Gotlands Ur AB
Elmegårdsvej 38, 8361 Hasselager

Bemærk, at vi ikke modtager forsendelser pr. efterkrav eller uden omdeling.

5.1 Reklamation ved pre-owned og demoprodukter

Når du køber pre-owned, eller demoprodukter, er du stadig beskyttet af købeloven. Da disse produkter er unikke, kan de ikke ombyttes til nye varer. Hvis du har en berettiget reklamation, vil du få dine penge tilbage.

6. Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage, fra levering er sket. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse. Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, er fortrydelsesretten gældende fra det tidspunkt, du får den sidste vare i fysisk besiddelse. 

6.1 Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, kan du returnere én eller flere af dem, selvom de er købt i samme ordre. Vær opmærksom på, at dette ikke gælder for bundles. Bundles betragtes som én samlet enhed. Ønsker du at fortryde købet af et produkt i et bundle, skal du derfor fortryde hele dit bundle og returnere alle varerne.

Bundle-produkter kan eksempelvis være urbokse inklusiv ure, gavesæt eller lignende, hvor flere produkter sælges som en samlet enhed.

Bemærk, at ved køb af 2 for 1-tilbud, bundlede produkter eller andre tilsvarende tilbud, hvor der er inkluderet et gratis produkt, skal hele ordren returneres for at få refunderet hele beløbet. Hvis det gratis produkt ikke returneres, vil det refunderede beløb blive reduceret med værdien af det gratis produkt.

6.2 Undtagelser til fortrydelsesretten

Fortrydelsesretten bortfalder ved køb af personaliserede produkter. Dette omfatter produkter, der er indgraveret eller tilpasset.

6.3 Sådan fortryder du 

Du fortryder ved at give os klar besked om, at du fortryder. Det kan du gøre ved at bruge vores returneringsportal. Alternativt kan du sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder, til info@klockia.dk, eller du kan kontakte os pr. telefon: +45 89 88 52 98.

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

6.4 Returnering af varen og returomkostninger 

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende den retur eller aflevere den i en af vores butikker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling. Du hæfter selv for returomkostninger af varen. Ved brug af vores returlabel fratrækkes 39 kr. fra refusionen. Vælger du at få din returnering udbetalt på gavekort, får du dog gratis returfragt.

6.5 Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse 

Hvis du fortryder dit køb og opfylder de angivne kriterier, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage inklusiv eventuelle leveringsomkostninger i forbindelse med dit oprindelige køb. Dog gælder følgende undtagelser:

  • Hvis du har købt flere varer i én ordre og kun ønsker at returnere en del, vil leveringsomkostningerne ikke blive refunderet
  • I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, vil beløbet blive fratrukket købsprisen
  • Du skal selv betale for udgifterne ved tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse. Ved brug af vores returlabel fratrækkes 39 kr. fra refusionen. Vælger du at få din returnerning udbetalt på gavekort, får du dog gratis returfragt.
  • Udgifter til specialfragt vil ikke blive refunderet, herunder DHL Express. Vi refunderer værdien svarende til den billigste leveringsmetode.

Vi refunderer din betaling uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget returvarene. Tilbagebetalingen vil blive gennemført med samme betalingsmiddel, som du brugte ved den oprindelige transaktion, medmindre at du har givet os udtrykkeligt samtykke til noget andet.

Vi forbeholder os retten til at tilbageholde refusionen, indtil vi har modtaget den returnerede vare, medmindre at du inden da kan fremvise dokumentation for, at du har returneret den.

6.6 Varens stand ved returnering

Ifølge dansk lov har du som udgangspunkt altid 14 dages returret på online køb, selvom du har brudt forseglingen og taget produktet i brug. Du skal dog være opmærksom på, at du kan blive ansvarlig for at betale for den værdiforringelse, som brugen af produktet har medført. Værdiforringelse vurderes altid konkret og kan variere. På visse produkter udgør emballagen en stor værdi for produktets nysalgsværdi, og derfor er det vigtigt, at du passer godt på emballagen og ikke beskadiger den.

For at sikre at du får alle pengene retur ved returnering, er det vigtigt, at varen er i samme stand, som da du modtog den. Dette indebærer, at varen ikke må være beskadiget, snavset eller på anden måde forringet, og at alle originale mærker, etiketter og emballage skal være intakt. Hvis varen har været brugt på en måde, der åbenlyst forringer varens værdi, forbeholder vi os retten til at reducere det beløb, som du får refunderet. For at sikre en fuld refusion anbefaler vi derfor, at du håndterer varen forsigtigt og kun prøver den på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik.

7. Returret 

Udover din lovbestemte ret til at fortryde dit køb tilbyder Klockia dig muligheden for at returnere dine varer senest 99 dage efter købet. Hvis du bruger vores udvidede returret, skal varen returneres til os ubrugt, i ubrudt emballage og ubeskadiget stand. Du betaler selv for returneringen. I forbindelse med oprettelse af retursagen på vores returportal vil du modtage en returlabel, der kan benyttes til at sende varen retur. Brug af vores returlabel koster 39 kr., som vil blive modregnet det beløb, du får retur.

Returretten ændrer ikke ved din lovbestemte ret til at fortryde købet, som er beskrevet ovenfor. Returretten på de 99 dage er gyldig fra købstidspunktet.

7.1 Returret ved pre-owned og demoprodukter

Ved køb af pre-owned og demoprodukter bortfalder de sædvanlige 99 dages returret, da varerne kan have været taget i brug før eller have unikke kendetegn. Dette påvirker dog ikke de lovpligtige 14 dages fortrydelsesret, som også er gældende ved køb af pre-owned og demoprodukter.

8. Særligt for pre-owned og demoprodukter

Pre-owned produkter er produkter, som har haft en tidligere ejer, kan have været brugt tidligere eller have enkelte fejl eller mangler, der gør, at produktet ikke kan sælges som nyt, men som stadig fungerer optimalt.

Demoprodukter er nye produkter, som kan have været brugt til præsentation, udstilling eller markedsføring. Det kan eksempelvis være produkter, der har været vist frem i butik, anvendt til at tage produktbilleder eller brugt i kampagner, men som stadig er i god stand og funktionelt intakte.

Vurdering af stand samt evt. fejl og mangler på produktet vil tydeligt fremgå på det enkelte produkt.

9. Klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage, har du mulighed for at henvende dig til vores kundeservice på 89 88 52 98 eller info@klockia.dk. Vi bestræber os altid på at finde en løsning, som alle parter er tilfredse med. Hvis vi ikke sammen finder en løsning, har du følgende klagemuligheder:

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til mæglerteamet for forbrugerklager.

Find Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes hus her eller via linket her: http://kpo.naevneneshus.dk.

10. Tilmelding til Klockias nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du, at Klockia / Gotlands Ur AB må sende markedsføring til dig via e-mail, SMS og MMS vedrørende produkter, som er relevante for dig, herunder ure, urkasser, urtilbehør, urværktøj, smykker, tilbehør, tilbud, salg, konkurrencer, events og andre lignende markedsføringstiltag. Du accepterer endvidere at modtage service-e-mails vedrørende afbrudte bestillingsprocesser.

Henvendelser vil kun blive sendt ud fra Klockia / Gotlands Ur AB. Du kan altid afmelde dig fra vores nyhedsbrev. Du kan læse om Klockias behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder i vores privatlivspolitik her.

11. Kundekonto

Som kunde har du mulighed for at oprette en personlig kundekonto. Via din konto kan du få et samlet overblik over dine ordrer, se og redigere dine kontooplysninger, skrive og administrere dine produktanmeldelser samt gemme dine favoritprodukter. Oprettelse af en kundekonto er frivillig, og du kan til enhver tid slette din konto ved at kontakte vores kundeservice.

Som en del af din kundekonto accepterer du at modtage personligt tilpasset kommunikation via e-mail. Disse beskeder kan indeholde særlige tilbud, opdateringer om dit medlemsniveau og eksklusive kampagner. Ved at melde dig ind accepterer du at modtage disse beskeder, som er en central del af oplevelsen i kundeklubben.

Ønsker du fortsat at være medlem, men ikke modtage personligt tilpasset kommunikation, kan du til enhver tid afmelde vores kommunikation via linket i de e-mails, du modtager fra os.

Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab ved at kontakte vores support.

12. Garantibetingelser

Klockia tilbyder en ekstra tryghed ved køb af ure gennem muligheden for at tilkøbe en udvidet garanti til et specifikt produkt med binding i enten 1, 2, 3 eller 5 år. Prisen for hele bindingsperioden tillægges produktets pris ved checkout.

12.1 Klockias udvidede garanti dækker:

  • Beskadiget eller ikke-fungerende urværk
  • Fald- og brudskader
  • Skader efter slag, stød og vibrationer
  • Ødelagt urglas
  • Skader på urkasse, spænde, lænker, krone, visere mv.
  • Vandskader og kondens (mindst 6 ATM)
  • Design-, materiale- og fabrikationsfejl

12.2 Klockias udvidede garanti dækker ikke:

  • Erstatning af mistede dele (krone, sten, rem dele etc.)
  • Kosmetiske skader
  • Normal slitage ved almindelig brug på eksempelvis læder, tekstiler, batterier
  • Vandskader på ure med 5 ATM eller mindre
  • Groft uagtsomme og forsætlige skader

12.3 Købers rettigheder ifølge garantien

Hvis der opstår en skade omfattet af garantien, har køber ret til at få uret repareret eller ombyttet. Hvis det beskadigede produkt ikke kan repareres og er udgået fra leverandøren, vil forbrugeren blive tilbudt et tilsvarende produkt eller et gavekort til Klockia tilsvarende værdien af uret på købstidspunktet. Klockias udvidede garanti påvirker ikke køberens mangelsbeføjelser og rettigheder efter købeloven.

12.4 Hvem gælder Klockias udvidede garanti for?

Klockias udvidede garanti følger køberen af produktet med garanti jf. navnet på kvitteringen. Det vil sige, at Klockias udvidede garanti kun er gyldig, såfremt det fortsat er køberen, der er ejermand af produktet, som garantien er bundet op på. Ved eventuel salg/overdragelse af produktet med garanti til ny ejermand, vil uret, på overdragelsestidspunktet, således ikke længere være omfattet af garantien.

12.5 Hvad skal du gøre, hvis der sker en skade?

Bliver dit ur beskadiget, og du ønsker at benytte dig af den udvidede garanti, skal du henvende dig til Klockias kundeservice og beskrive skaden senest 7 dage efter, at skaden er sket.

12.6 Sikkerhedsforskrifter og krav om forsigtighed

Sikkerhedsforskrifter: Forbrugeren forpligter sig til at sørge for, at forbrugerens produkt bruges og opbevares korrekt i overensstemmelse med producentens anvisninger. Produktet skal bruges, som det er beregnet og fremstillet til.

Forsigtighedskrav: Det købte produkt med udvidet garanti skal behandles med normal forsigtighed, så eventuelle skader så vidt muligt forhindres.

12.7 Fortrydelsesret og opsigelse af garantiaftale

Ved køb af Klockias udvidede garanti har du 14 dages fortrydelsesret og 99 dages returret. Fristen starter fra den dag, du modtager din kvittering og bekræftelse på købet af et produkt med Klockias udvidede garanti.

Hvis du returnerer produktet, som den udvidede garanti er knyttet til, ophører garantien automatisk, og det fulde beløb for både produktet og garantien refunderes til samme betalingsmetode, som du anvendte ved købet. Dette forudsætter, at de almindelige vilkår for returnering er opfyldt.

Hvis du har købt flere ure af samme model, men kun tilkøbt udvidet garanti til en del af dem, vil returnering af et eller flere ure af samme model blive betragtet som returnering af ure uden udvidet garanti. Hvis antallet af returnerede ure overstiger det antal, som garantien ikke er tilknyttet, vil den udvidede garanti også blive refunderet.

12.8 Ophævelse af Klockias garantiaftale

Såfremt det vurderes, at kunden bevidst har udført en handling, som har til formål at udnytte betingelserne i den udvidede garanti, kan Klockia opsige aftalen mod en refundering af et beløb tilsvarende det resterende af den tilkøbte periode med udvidet garanti.

Opdateret 23.10.2025