Indstilling af moonphase ure
Et moonphase ur er et ur med en mekanisk komplikation, der gør det muligt at følge månens aktuelle fase. I urskiven vil der være et lille display, hvor man vil kunne følge månens udvikling fra nymåne til fuldmåne og tilbage igen.
Udover den mekaniske komplikation, som et moonphase ur giver, får du også et stilfuldt design.
Indstilling af moonphase ur
For at indstille et moonphase ur korrekt bør du først stille tiden væk fra midnat, så mekanismen ikke er midt i sit automatiske skifte.
Find derefter den aktuelle månefase i en pålidelig månekalender og noter, hvor mange dage der er gået siden sidste fuldmåne. Træk kronen ud (eller brug den lille korrektionsknap, hvis uret har en) og drej måneskiven frem, indtil den står på fuldmåne.
Herfra flytter du indikationen frem én dag ad gangen, svarende til antal af dagen siden sidste fuldmåne.
Når moonphase visningen passer, trykker du kronen ind igen og stiller den almindelige tid korrekt. Undgå generelt at justere månefase og dato sent om aftenen og omkring midnat, da gearene dér er belastede. På de fleste klassiske moonphase-værker svarer hvert klik til én dag i månecyklussen, og visningen skal typisk kun finjusteres efter nogle år.